Hvordan man tiltrækker kvinder, er noget rigtig mange mænd gerne vil vide! Hvordan kan man gøre sig attraktiv overfor kvinder, så de bliver tiltrukket af dig? Det er præcis det jeg gerne vil snakke om her i videoen:
Selvudvikling, eller personlig udvikling om man vil, er noget af det mest vigtige du kan gå op i.
Specielt når det kommer til at tiltrække kvinder, dating, forhold og venner, er det et vigtigt emne. I denne video snakker jeg om, hvilke personlighedstræk en kvinde godt kan lide hos mænd.
For selvom du måske ikke har så store erfaringer med kvinder tidligere, kan det ændres. Selvom kvinder før ikke er blevet tiltrukket af dig, kan du igennem personlig udvikling lære at tiltrække kvinder.
Som online dating coach og selvværds coach håber jeg på, at kunne inspirere dig til at starte den egen personlige udvikling op. Det kan være en svær og udfordrende proces. Før jeg begyndte at arbejde som dating coach, gennemgik jeg nemlig selv en større personlig udvikling. Her lærte jeg selv at udvikle en personlighed der tiltrak kvinder. Jeg udviklede altså på mig selv, og det gav mig rigtig gode resultater med kvinder. Og du kan gøre det samme!
Når det kommer til hvordan man tiltrækker kvinder, er der én ting du skal vide...
Det er LANGT NEMMERE at TILTRÆKKE kvinder, end det er at jage dem.
Det er faktisk ligesom salg og marketing. Det er så uendeligt meget nemmere at sælge en vare, hvis folk selv kommer og spørger ind til dem. Omvendt er det sværere at sælge en vare, hvis du skal løbe rundt på gaden og sælge til fremmede mennesker.
Så hvordan gør man folk interesserede i varen og i dig? Ved at gøre varen/dig mere interessant og spændende!
Med det mener jeg at du med fordel kan udvikle positivt på dig selv, samt gå mere op i dig selv og dit liv. Det besvarer spørgsmålet "hvordan tiltrækker man kvinder" ganske nemt og simpelt. Sørg for at du ER attraktiv!
Du kan IKKE sidde og forvente at falde over en smuk, sød og attraktiv kvinde, hvis du opfører dig og ligner noget der er løgn. Hvis din livskvalitet er dårlig, vil ingen kvinder falde for dig. Du bliver nødt til at have noget interessant og spændende ved dig.